Hvilke konsekvenser har en registrering i RKI?

At være registreret i RKI er et emne, som for mange kan føre til svedeture og en knugene fornemmelse i brystet, men faktisk kan en registrering i RKI være en rigtig god idé for mange mennesker. Selvom registreringen er samfundets accepterede stempling af dig som dårlig betaler, så kan du se det som en hjælp til at få vendt din økonomiske situation. Herunder giver vi dig overblik over, hvad en registrering i RKI har af konsekvenser for dig.

Hvor længe er jeg registreret?

Du kan maksimalt være registreret i RKI i 5 år pr. registrerede gæld. Efter de 5 år slettes registreringen, og hvis du har betalt det skyldige beløb, slettes gælden også. Det er kreditor, som skal bede RKI om at slette dig fra registret, så kontakt dem så snart du har betalt din gæld.

Hvis du ikke har betalt din gæld efter 5 år, så skylder du stadigvæk pengene – du er blot ikke registreret i RKI for det. Du kan ikke registreres i RKI for samme gæld flere gange.

Du kan altså stadig skylde penge, selvom din RKI registrering slettes. Kreditor kan herefter hive dig i fogedretten for at få udbetalt sine penge. Sørg derfor for at få betalt, hvad du skylder, fremfor at vente på registreringens udløb.

Kan jeg være registreret flere gange?

Ja, du kan blive registreret i RKI for hver enkelt gældspost. Hvis du eksempelvis ikke har overholdt betalingsaftaler med to virksomheder, kan begge registrere dig. Det samme gør sig gældende, hvis du har to lån hos samme virksomhed og ikke overholder betalingerne.

Hvilke konsekvenser har en registrering i RKI?

Den største konsekvens ved en RKI registrering er, at du ikke kan låne penge hos nogen professionelle kreditorer såsom pengeinstitutter og kreditkortselskaber. Der findes fupmagere og lån på nettet, der lover dig lån trods RKI, men dette skal du holde dig fra. Læs i denne artikel (link til ’lån trods RKI’), hvorfor du ikke skal låne penge, hvis du er registreret i RKI.

Andre konsekvenser ved en registrering i RKI er, at du ikke kan:

  • Oprette et almindeligt mobiltelefon- eller internetabonnement
  • Få kreditkort (I stedet kan du få debetkort, eks. Visa Electron eller Mastercard).
  • Få forsikringer med månedlig betaling (kun kvartal, halvårlig eller årlig betaling).
  • Lease bil
  • Få benzinkort eller andre kontokort (såsom til IKEA og Magasin)

At være registreret i RKI er altså på ingen måde en sjov proces, men det kan være en hjælp for dig til at komme ud af din gæld og på rette kurs igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *